Rasmus Klump 2011
Efter de tidligere års store successer afholder
Holsted fB selvfølgelig igen i år "Rasmus Klump
pandekagestævne 2011" i fodbold for de yngste årgange
Søndag den 28. august 2011 ved vores baner på High
Field i forbindelse med Medius - Holsted Idrætscenter. I 2010
deltog mere end 200 hold i stævnet. På grund af den store
efterspørgsel har vi udvidet kapaciteten, så stævnet i 2011 har
plads til omkring 250 hold.
Stævnet afvikles fra kl 10.00 og
alle hold fra de yngste poder til og med miniputspillere kan
deltage. Der afvikles både pige- og drengerækker. U5 - U7 spiller
3-bold, U8 - U10 spiller på 5-mands bane, mens U10 - U12 spiller på
7-mands baner.
I 7-mands rækkerne må der være 10
spillere på et hold, mens der må deltage 8 spillere på hvert
5-mands hold, og 6 spillere på hvert 3-mands hold. Alle hold
garanteres minimum 3 kampe á 12 minutters varighed i indledende
runde. Desuden en afsluttende puljekamp.
Målsætningen er kampe i en god
atmosfære mod jævnbyrdige modstandere. Vi vægter fairplay og
positive oplevelser højt. Derfor medaljer til alle spillere !
Under hele stævnet vil der blive
serveret gratis pandekager til alle deltagere i Rasmus Klumps
pandekagetelt. Andre aktiviteter og underholdning vil også
forefindes. Bl.a. hoppepude, sparkekonkurrence, fodboldkroket og
kæmpebold. Som de foregående år vil der også løbende være
forskellig optræden/underholdning.
Der kan naturligvis også købes
sodavand, kaffe, slik og frugt m.m. Vi tænder også op i
grillen.
Yderligere oplysninger kan
fås ved Claus Tornhøj på mobil 26792582.