Holsted Cup 2011
Vi mangler her pr 24 juni stadig lidt hold for at få
puljerne til at gå op - så hvis DU har et hold du gerne vil have
med så kontakt os jf nedenstående...

Holsted Cup 2011 afholdes i år for 29. år i træk, og er et af
landets største seniorfodboldstævner.
Stævnet er et breddestævne, med stor vægt på det sportslige og
sociale, og der deltager både herre- og damehold, der efter den nye
turneringsstruktur har mulighed for at finpudse formen inden
sæsonstart.
Stævnet afholdes i 2011 udgaven lørdag d. 30. juli - søndag
den 31. juli.
TILMELD DIG HER
Vi fortsætter i 2011
udgaven med 5 mands fodbold, som vi har store forventninger
til igen at få prøvet, og der har også været flere forespørgsler på
dette henover vinterperioden.
Langt de fleste hold ankommer
fredag sidst på eftermiddagen for indkvartering, og fredag aften er
Cup Caféen åben, med levende musik, gang i grillen, og fri
adgang for alle deltagere. Der forventes igen i 2011 endnu
større deltagelse af damehold, og der er til fredagsarrangementet
nye tiltag i støbeskeen.
Kampene afvikles på Holsted fB's baner ved Medius Holsted / Holsted
Idrætscenter, og starter tidligst lørdag kl. 9:00 og afsluttes
søndag eftermiddag. Ved mange tilmeldinger er der mulighed for at
kampene starter fredag aften, og du bedes gøre opmærksom på ved
tilmelding om dit hold har mulighed for at spille fredag aften fra
kl 19.
- Der spilles 2 x 30 min + 5 min. pause / i 7 og 5 mands dog 2 x 20
min + halvleg.
- Alle hold garanteres min. 3 kampe i puljer á 4 hold.
- Vindere og evt. 2'ere af puljerne går videre til
finalerunderne.
- Der spilles efter DBU's regler, der er dog fri udskiftning, og
antallet af spillere er frit.
- I gruppe A anvendes endvidere linievogtere.
Lørdag aften kommer der gang i halfesten efter
spisningen.
Der er naturligvis mulighed for køb af fuld forplejning under
hele stævnets afvikling
Har du spørgsmål angående stævnet er du meget velkommen til at
kontakte Torben Egelund på mobil 21753807.