Kandis genopliver Fest i Holsted

Fest i Holsted har tidligere været en stor succes, og nu må tiden være inde til at få Holsted borgerne, og andet godtfolk, samlet til en sommerfest. Det har vi nu fået mulighed for med Kandis, som må være indbegrebet af fest og stemning for det voksne og danseglade publikum. 

Fredag den 25. juni 2010 var den ene af 2 ledige spilledatoer, der var tilbage i Kandis’ kalender, og da sommerferien også starter for skolerne denne dag, så mener vi at det må være oplagt at placere sommerfesten denne dag, siger Torben Egelund fra arrangørerne.

Kandis besidder den absolutte førerposition indenfor dansemusik i Danmark. Mere end 20 år på toppen af dansemusikken, og festen holder ikke her. Her er tale om højt humør, livsglæde og festen, som aldrig slutter.
Gruppen har nu spillet for mere end tre millioner mennesker. De har solgt mere end 1,5 millioner albums og orkester bussen har kørt en distance lig med mere end 30 gange rundt om jorden. Kandis er og bliver efterspurgte til at spille på scenerne ved landets halballer, markedspladser, festivaler, sommerfester osv.

Kandis laver 6 timers underholdning med deres super partykoncept, som hver weekend – uge efter uge, til stadighed fylder idrætshaller, kroer og spillesteder med et altid dansende og feststemt publikum.  Kandis finder at de mange live jobs er hele deres fundament. Denne del af deres musikalske liv, er der ingen planer om at trappe ned på. De 4 musikere spiller ca halvdelen af aftenen deres egne numre, og efterfølgende mestrer de et velklingende kopikatalog, med de mest populære numre der lige er oppe i tiden fra øvrige orkestre. Bandet spiller fra kl 20 til kl. 02 kun med ganske få pauser – så der er fuld valuta for pengene, og god tid til at få tjekket om danseskoene kan holde en hel aften.

En af konsekvenserne ved at have landets største fanklub med 5000 medlemmer og det store trofaste publikum, er at Kandis kommer og spiller de samme steder år efter år. Mange idrætshaller har de spillet i 10-15 gange i træk. Enkelte steder optræder de nu for 21. år i træk.

Der vil som ”i gamle dage” blive mulighed for selv at kunne reservere og pynte borde til spisningen, hvis man samler et selskab.

Festen afholdes i Medius og der vil i løbet af de kommende måneder komme information i pressen omkring spisning, reservation af borde, praktiske detaljer osv.
www.festiholsted.dk og www.holstedfb.dk vil ligeledes senere blive løbende ajourført med info.
Hvis der er nogen der gerne vil være kontaktperson for deres gade/vej, kortklub, vennekreds osv., er de velkomne til at kontakte Torben Egelund.
Arrangørerne bag Fest i Holsted 2010 er 4-banden fra Holsted fB.
Sæt allerede nu X i kalenderen den 25. juni 2010 fra kl. 18 - 02, og vær med til at starte byfesten op igen i Holsted. Billetsalget starter 15. februar 2010 på www.billetskuret.dk og du kan kontakte Torben Egelund på mobil 21753807 hvis der skulle være spørgsmål til arrangementet.
Design and adaptation made by Conexio ApS © 2010.
Page is based on Cuyahoga CMS.